Det er Smart.
Hos LETdata arbejder vi dedikeret på at udvikle morgendagens innovative SMARTkameraer til gavn for blinde og svagsynede.
Med et SMARTkamera monteret på tøjet, der kan se, hvad du ser, kan du som synshandicappet få hjælp til at navigere, finde vej og vælge de rigtige produkter.

Status
Igennem det sidste 1½ år har vi haft travlt med at finde den rigtige løsning. I første omgang indkøbte vi et bodykamera magen til det som politiet bruger. Fordelen var at det kunne bæres på tøjet og ikke havde nogen skærm, ulempen var at det var meget klodset og stort at se på. Vi skiftede derfor til en løsning baseret på en Android smartphone og udviklede vores software som en app.
Efter praktiske brugertest har vi konkluderet at valget af Android som platform er det rigtige, men at vi skal udvikle en hardware der ikke har nogen skærm for at kunne gøre kameraet endnu mindre og dermed mere anvendeligt for brugeren.
Fordele ved en Skræddersyet Løsning
Ved at lave en skræddersyet løsning opnår vi flere ting, vigtigst er at det kan monteres direkte på tøjet og at størrelse og vægt kan holdes nede.
For en blind med stok og/eller en hund betyder dette at der ikke også skal bæres rundt på endnu en smartphone.
Den anden store fordel er at en mindre størrelse og vægt gør at brugeren ikke skiller sig ud ved brug, hvilket er en kæmpe fordel i forhold til rent faktisk at bruge kameraet. Ingen ønsker at skille sig unødigt ud.
Sandsynligvis skal der afprøves forskellige muligheder og måske vil slutresultatet være ikke blot en model, men flere der passer til forskellige personer og brugsmønstre, fx den aktive bruger der gerne vil færdes i naturen, på arbejdet, til børn eller andet.


AI i Fokus
AI og Fremtidig Udvikling
AI er kommet tromlende ind over os det sidste års tid og det er klart, at den videre udvikling af smartkameraet kommer til at læne sig op ad denne udvikling. Vi ønsker at blive endnu bedre til at kunne genkende ting, personer, situationer, omgivelser, lokationer m.v. uden brug af en supportcenter medarbejder. AI funktioner kan hjælpe os med dette, både via de AI funktioner der så småt begynder at komme i telefoner og via centrale AI systemer som fx Google Gemini.
Metode
Den hidtidige udvikling har været baseret på en iterativ agil scrum metodik hvor vi kører forholdsvis korte udviklingsforløb som vi så gentager igen og igen. Dette muliggør hurtig feedback og vi risikerer ikke at køre af sporet og undgår dermed alt for store negative tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.
Vi fortsætter denne metodik i det videre udviklingsforløb af smartkameraet.
Vi tester løbende på vores brugergruppe dvs. blinde og svagtseende.